Optimer anvendelsen af din CMDB

CMDB kan beskrives som livsnerven i enhver IT-service organisation. Med en opdateret CMDB, giver du din organisation de bedste værktøjer til at levere uovertruffen service og samtidig sikre optimal effektivitet. En velfungerende CMDB vil have betydelig effekt på alle service management processer i din organisation.

CMDB står for Configuration Management Database og indeholder alle relevante informationer om dit IT miljø.

De enheder der indgår i CMDB benævnes Configuration Items eller i kort form CI's.

Configuration Items (CI's) består typisk af følgende elementer: Hardware, software, dokumentation, governance, og de services der leveres til forretningen. Derudover findes der information om hvordan de enkelte enheder, løsninger og services er bundet sammen. CMDB kan i mange tilfælde også indeholde oplysninger om hvem i organisationen, der har ansvar i relation til de pågældende systemer.

Til højre ses elementerne i CMDB på et overordnet niveau.

Denne artikel omhandler CMDB generelt og i særdeleshed CMDB i ServiceNow.

Gratis webinar om CMDB 

Deltag i webinaret: "Etablering af en effektiv CMDB" eller et af de andre gratis webinarer om ServiceNow som vi tilbyder.

Se udbud af webinarer

Opbygning af dit CMDB i ServiceNow

I manges bevidsthed er et CMDB-projekt både langvarigt og omfattende. Syspeople anbefaler en tilgang, hvor projektet brydes op i logiske enheder, så det er muligt at afslutte del-projekter undervejs. Derved bliver det overskueligt og iterativt, og man vil kontinuerligt kunne se fremdrift i projektet. Med den rigtige indfaldsvinkel og projektmodel vil projektet blive både opnåeligt og overskueligt.

Identificer dine business services

En fortrinlig metode til at strukturere - og samtidig sætte anvendelighed i højsædet, er at tage udgangspunkt i dine business services. Derved kan CMDB'en designes og afspejle de services, som din IT-organisation leverer.

En business service defineres ud fra den service, der leveres til en bruger - eksempelvis mail, eller ERP - og beksrives ud fra teknologier og configuration items (CI's) samt deres indbyrdes sammenhænge.

Nem identificering af fejl via CMDB

En væsentlig og meget anvendt del af CMDB er relationerne mellem de enkelte enheder. Når relationerne og alle systemsammenhænge er dokumenteret i CMDB og koblet sammen med din overvågning, vil fejlsøgning og udbedring af fejl blive væsentlig nemmere.

Find fejlen med vertikale maps i CMDB

Med adgang til oversigter over business services kombineret med overvågning, vil du få du hele overblikket. Når en bruger melder fejl på eksempelvis mail, vil det ofte være umiddelbart synligt i den vertikale oversigt på den pågældende business service. Oversigten vil vise eventuelle fejl fra din overvågningsløsning - i tilfældet til højre en fejl på en mailbox-server.

Fejl kan prioriteres ud fra "Impact" - i hvor høj grad fejlen har indvirkning på organisationen, da det vil være synligt hvilke business services, der er ramt af den pågældende fejl. Prioriteringen vil derfor typisk ske ud fra hvor væsentlig den pågældende business service er.

Vil du vide mere om mulighederne for overvågning i ServiceNow, både med løsninger fra ServiceNow, Microsoft SCOM med integration til ServiceNow eller andre overvågningsløsninger, så tag kontakt til Syspeople på telefon +45 7034 5657 eller udfyld kontaktformular her på siden.


Få overblik over CMDB i
ServiceNow
- se video

Manuelt eller automatiseret opdatering af CMDB

Mange vælger at opdatere CMDB manuelt. Det kan give et fornuftigt øjebliksbillede af virksomhedens enheder og opbygning af netværk. Men hvad sker der, når der foretages ændringer? Er det muligt, at få alle ændringer dokumenteret i CMDB'en? Erfaringer viser, at det i praksis er meget svært at holde CMDB opdateret manuelt.

CI's og relationer ændrer sig løbende i forbindelse med vedligeholdelse og fejlretninger. Det taler for en mere automatiseret tilgang til vedligeholdelsen af CMDB.

Der er også eksempler på CI's som består af f.eks. virtuelle maskiner og miljøer, der ændrer sig over timer afhængig af belastninger. 

Billedet bliver desuden ikke mindre komplekst af, at rigtig mange miljøer består af både on-site, cloud og hybride løsninger.

Automatiseret opdatering af CMDB

Der er flere muligheder for automatiseret opdatering af CMDB. Med ServiceNow følger der applikationen "Discovery", som selv undersøger netværket og registrerer og opdaterer både enheder og relationer. Andre løsninger i sammenhæng med ServiceNow har også deres berettigelse, heriblandt SCCM og VMware.

Under alle omstændigheder, kan det være hensigtsmæssigt at fare med lempe, da netværk, hvor der laves komplette opdateringer, kan vise sig at blive unødigt komplekse.

Læs om ServiceNow

Mere viden om CMDB i ServiceNow?

Kontakt Syspeople

Hos Syspeople finder du specialister inden for opbygning og opdatering af CMDB, ServiceNow samt overvågningsløsninger.

Ønsker du mere viden om, hvordan du kan bringe din CMDB i topform, så tag kontakt til Syspeople.

Udfyld kontaktformularen på denne side, eller ring/skriv, telefon+45 7034 5657 eller e-mail: info@syspeople.dk.

Lad Syspeople inspirere dig.

Læs om Syspeople